Buejagt

De fleste går på jagt med riffel, men der er også dem der i bedste Robin Hood stil går på jagt med bue og pil. Måske har længe tænkt på at kaste dig ud i buejagt, eller måske vidste du slet ikke at det var noget man gjorde i, men hvordan kommer du lige i gang med buejagt?

Det rigtige udstyr

Når du har besluttet dig for at du gerne vil være buejæger, er det første skridt at få fat i det rigtige udstyr. Du skal have det der hedder en compoundbue. Det smarte ved denne bue er at den kan tilpasses, sådan at buen passer perfekt til dig. Det vigtigste er at træklængden og trækstyrken passer til din nuværende fysiske styrke. Du kan få målt din træklængde hos en bueinstruktør eller lignende der har erfaring med buejagt. Du behøver faktisk ikke våbentilladelse i Danmark for at købe en bue, det gælder nemlig under kategorien ”sportsrekvisit” og behøver derfor ikke særlig tilladelse. Udover din bue skal du havde pile, pilehylde, stabilisator og release. Alt dette vil en professionel forhandler kunne hjælpe dig med. 

Lær at bruge din bue

Der står i lov om jagt og vildtformidlingen ”ingen må jage på en måde, der udsætter vildtet for unødig lidelse”. Derfor er det yderst vigtigt at du lærer at bruge din bue rigtigt før du begynder at bruge den på en egentlig buejagt. Du skal være så sikker på dig selv at du ved at du rammer rigtigt når du skyder efter et dyr. Derfor er det vigtigt at du træner. Det at skyde med bue sætter også din fysiske styrke på prøve, så det kan eventuelt være nødvendigt at styrketræne før du bliver klar til at gå på buejagt. Den bedste løsning er at opsøge en bueinstruktør og gå i træning hos ham eller hende. Her kan du lære alt omkring hvordan du bruger din jagtbue. Når du synes du er ved at være klar til at gå på buejagt, kan du teste din kunnen på et såkaldt 3D stævne. Her bevæger man sig rundt på en ”bane” hvor man skyder efter dyrefigurer. 

Buejagtprøven

Når du synes du er klar skal du tilmelde dig en buejagtprøve. Det kræver som sagt ingen tilladelse at købe en bue, men det kræver en bestået buejagtprøve at bruge sin bue til jagt. For at gå til en buejagtsprøve skal du have bestået den ”almindelige” jagtprøve hvor du anvender haglgevær. For at bestå buejagtprøven skal du først deltage i et buejagtkursus. Her vil i gennemgå den teoretiske del af buejagtprøven. Du lærer derfor ikke at bruge buen, det er den træning du selv gennemgår inden du går til prøven. Den egentlige prøve består af en teoretisk og en praktisk del. 

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply

UHUNT
Logo
Enable registration in settings - general